Fra Bologna til Napoli?
Noget kunne tyde på, at det er den vej, det går for cheftræner Vincenzo Italiano.
I hvert fald melder flere italienske medier, at Napoli er tæt på at have fundet Antonio Contes afløser.
Den store sportsavis Gazzetta dello Sport melder, at den nuværende Bologna-træner er den klare favorit til jobbet, og at Italiano sågar har været til møde med den sportslige ledelse i Napoli for at diskutere de sidste detaljer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfra mangler der kun at komme en aftale på plads med Bologna FC, der har papir på Vincenzo Italiano frem til sommeren 2027.
Den 48-årige cheftræner har tidligere stået i spidsen for blandt andre Spezia og Fiorentina, inden han i sommeren 2024 blev præsenteret i Bologna.
Nu ser han ud til at tage et skridt op ad karrierestigen, hvor han kan se frem til at skulle træne spillere som Rasmus Højlund, Kevin De Bruyne og Scott McTominay.
Napoli endte som nummer to i Serie A i denne sæson.

Bologna
SSC Napoli
Serie A
































