2025-05-26 23:59:16

Roma anklager Zaniolo for vold mod ungdomsspillere

Nicolò Zaniolo har angiveligt angrebet to ungdomsspillere fra Roma Primavera i omklædningsrummet efter mandagens kamp mod Fiorentina. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Primavera-kampen mellem U20-mandskaberne fra Roma og Fiorentina har fået et kedeligt og særdeles uacceptabelt efterspil. 

Nicolò Zaniolo, der tidligere har tørnet ud for Roma, men i den forgangne sæson spillede på lån hos Fiorentina, er nemlig angiveligt gået langt over stregen. 

Roma melder i hvert fald på klubbens hjemmeside, at deres tidligere midtbanespiller overværede ungdomskampen, hvorefter han gik ind i hovedstadsklubbens omklædningsrum og opførte sig helt uanstændigt. 

- Ifølge de første indtryk trængte spilleren angiveligt ind i Primavera-holdets omklædningsrum efter kampen og udviste provokerende adfærd over for nogle af Romas ungdomsspillere. Under konfrontationen blev to spillere fra Primavera-holdet angiveligt slået fysisk, skriver Roma på klubbens hjemmeside. 

- AS Roma kan ikke andet end kraftigt fordømme enhver form for aggressiv adfærd eller opførsel, der ikke stemmer overens med sportens værdier. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Roma anklager Zaniolo for vold mod ungdomsspillere
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Nicolò Zaniolo var en del af Roma fra sommeren 2018 til februar 2023, og hans exit i klubben foregik langt fra uden problemer. 

Det tidligere stortalent var sågar ude for en episode, hvor flere af de mørkerøde fans jagtede ham, hvilket endte ud i, at politiet blev tilkaldt. 

José Mourinho, der dengang var cheftræner for Roma, havde også ved flere lejligheder gjort det klart, at han ikke ønskede Zaniolo i klubben

Primavera-kampen mellem Roma og Fiorentina endte med en 2-1-sejr til sidstnævnte, men det er alt andet end fodbold, der fylder i nedtakten. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce