Cremonese er i gang med forberedelserne til den kommende Serie A-sæson, der sparkes i gang den kommende weekend.
I den forbindelse har oprykkerne fået fingrene i en ny angriber i skikkelse af Antonio Sanabria, der kommer til fra Torino.
Cremonese bekræfter tilgangen på klubbens hjemmeside.
Her fremgår det ikke, hvor lang en kontrakt Sanabria har underskrevet, men Transfermarkt mener at vide, at den gælder til sommeren 2028.
Samme hjemmeside melder om en pris på 2,5 millioner euro – svarende til i omegnen af 18,5 millioner kroner.
29-årige Antonio Sanabria har tidligere tørnet ud for store klubber som Betis, Genoa og Roma, mens han tidligere i karrieren var en del af Barcelonas ungdomsakademi samt andethold.
I den forgangne sæson fik paraguayaneren 27 kampe for Torino, og her blev det blot til to scoringer.

Serie A er sjovere med dit eget managerhold
Sæt dit hold på Holdet.dk og kæmp om håneretten i miniligaer med venner, familie og kolleger.
Dine spillere scorer point i virkelighedens kampe – og du kan justere truppen mellem runderne.
Spillet starter lørdag den 23. august kl. 18.30 - og med Bold+ Konto får du eksperttips fra Klubhuset.


Torino
Cremonese
Serie A





































