




Henrik Meister lykkedes for nylig med at score sit første mål i Pisa-trøjen, men søndag eftermiddag måtte den tidligere Fremad Amager-angriber se med fra bænken, da Serie A-bejlerne vandt 3-1 over Mantova.
Efter opgøret forklarede cheftræner Filippo Inzaghi, hvorfor han ikke sendte danskeren i spil.
- Jeg udelod Meister, men det var fordi, at Morutan fortjente chancen fra start. Kampen tvang mig til at foretage visse ændringer.
- Desværre kan man ikke behage alle. Vi har ikke råd til eksperimenter nu, siger cheftræneren blandt andet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alexander Lind spillede hele søndagens kamp for Pisa, mens Malthe blev sendt i spil efter 67 minutters spil. Sidstnævnte får ros med på vejen fra Inzaghi.
- I dag (søndag, red.) kom Højholt rigtig godt ind. Jeg er meget heldig med de spillere, som jeg har, siger den tidligere landsholdsangriber ifølge SestaPorta.
Oliver Abildgaard så hele opgøret fra bænken.
Pisa har i skrivende stund fem point ned til Spezia på tredjepladsen i Serie B, hvorfor det for alvor er begyndt at dufte af oprykning.

Mantova
Pisa
Serie B


































