Tidligere på måneden lød det i belgiske medier, at Lion Lauberbach var et emne i Brøndby IF.
Den tårnhøje tysker blev dog også sat i forbindelse med klubber som Preston og Venezia, og nu har sidstnævnte vundet kampen om den 27-årige angriber.
Torsdag aften oplyser Serie B-klubben således, at man henter Lion Lauberbach i KV Mechelen.
Spydspidsen bliver udstyret med en aftale frem til sommeren 2029 og glæder sig til at trække trøjen over hovedet.
- Lige siden min ankomst til Venezia har jeg haft en klar fornemmelse af at blive en del af en solid og velorganiseret klub, og jeg har med det samme mærket den store tillid, klubben viser mig – noget jeg sætter stor pris på.
- Jeg glæder mig meget til at starte dette nye kapitel, er klar til at give alt for holdet og ser frem til at møde fansene og opleve denne rejse sammen med dem, siger han.
Lion Lauberbach har en fortid i klubber som Holstein Kiel og Hansa Rostock.


Mechelen
Venezia
Serie B
































