


Ses, Seattle.
Hvis OB-spillerne råber det til deres modstander fra MLS-holdet Seattle Sounders, så forstår man dem godt.
Først vandt fynboerne 3-0, og efterfølgende blev det til en 2-1-sejr i klubbernes anden træningskamp mod hinanden.
Altså fem mål og et enkelt inkassereret. Søren Krogh må stå tilbage som en tilfreds træner.
I den anden træningskamp bragte OB sig tidligt foran med 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først noterede Agon Mucolli sig for en scoring, og siden fulgte Max Fenger.
Den stilling holdt til pausen.
Efter pausen gik gassen af ballonen og først fem minutter før tid, kom der en lille smule spænding ind i opgøret, da Seattle Sounders reducerede til 2-1.
Men lige lidt hjalp det, og derfor sluttede det hele med en 2-1-sejr til fynboerne.
OB tager hul på Superliga-foråret den 16. februar ude mod Viborg.
Læs om den første af de to træningskampe her.

OB
Seattle Sounders FC
Træningskampe




































