Michael Parker prøver noget andet disse dage, hvor han træner med i den svenske klub Örgryte.
Den engelske midterforsvarer, som er ejet af West Brom, deltog også i en træningskamp mod Ljungskile, der endte 3-3, og her gjorde han det tilsyneladende virkelig godt.
I hvert fald var Tobias Sana, som også spiller for Örgryte, mildest talt imponeret over det, Michael Parker fik vist.
- Wow. Hvad kan jeg sige? [Han spillede] en fantastisk kamp. Han reddede mange bolde, og det føltes nærmest som om, han bare joggede, fortæller Sana til Göteborgs-Posten.
- Når han prikker bolden og løber, føles det næsten som om, han spiller mod børn. At han er to meter høj og kan løbe så hurtigt... Det er ekstraordinært.
Også en anden Örgryte-spiller, Anton Andreasson, bed mærke i Michael Parkers store kvalitet.
- Jeg har prøvet at spille med langsommere spillere. Lad mig sige det sådan. Han gjorde det rigtig godt, og det var sjovt at have ham bag mig. [Han er] en virkelig god fodboldspiller, lyder det fra Andreasson – ligeledes til Göteborgs-Posten.
21-årige Michael Parker spiller på U21-holdet i West Brom, hvor han på nuværende tidspunkt stadig er under kontrakt indtil sommeren 2027.


Örgryte
West Bromwich Albion U21
Træningskampe




































