


Vejle Boldklub og FC Fredericia krydsede lørdag eftermiddag klinger i en testkamp, som blev afviklet i VB Parken.
Kampen blev spillet over tre halvlege. To af 30 minutters varighed, én af 45 minutters varighed.
Målene lod vente på sig, men efter 67 minutter bragte Yeni N'Gbakoto Vejle foran. Ifølge Vejles egen opdatering blev målet scoret med hælen.
20 minutter senere var N'Gbakoto igen på spil, da han pandede bolden i mål til 2-0.
Musa Juwara lukkede og slukkede da han efter 91 minutter løftede bolden i nettet til slutresultatet 3-0 til Vejle Boldklub.
Vejle Boldklub åbner den nye sæson af 3F Superligaen 21. juli mod Randers.
FC Fredericia indleder samme dag NordicBet Liga-sæsonen mod AC Horsens.

Vejle Boldklub
FC Fredericia
Træningskampe
































