Træningskampe -Wass driller Mike Jensen: Filmede sig til straffe
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
2026-04-03 16:39:28
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Wass driller Mike Jensen: Filmede sig til straffe

Det var et kærligt gensyn mellem Mike Jensen og Daniel Wass, da Brøndby og HB Køge tidligere på ugen spillede testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

HBK

2 - 0

AAF

50'
10
Tobias Thomsen
Mål
58'
20
Tobias Thomsen
Mål

I 2006 fik Mike Jensen førsteholdsdebut for Brøndby. Året efter var det Daniel Wass' tur. 

Begge midtbanespillere fik en masse kampe i gult og blåt under bæltet, inden turen gik til udlandet. 

Nu er begge hjemme i Danmark igen, og onsdag stod de over for hinanden i en testkamp, hvor HB Køge tog imod Brøndby. 

Efter 1-1-kampen stod de to tidligere landsholdsspillere længe og snakkede med hinanden, og Wass var da også glad for at se sin ven igen: 

- Det var dejligt. Jeg ser ham heldigvis også i privaten, men det var sjovt at spille mod ham. 

- Mike er en rigtig, rigtig tæt ven, så det er sådan noget, man husker. Det var dejligt at se ham og spille mod ham, siger Wass. 

Brøndby var foran 1-0 ved pausen, men i anden halvleg begik Jordi Vanlerberghe et straffespark på netop Mike Jensen, som Tobias Thomsen sikkert bankede i målet til 1-1.

Straffesparket blev fremhævet af Daniel Wass med et stort smil, da han blev spurgt ind til, hvem af de to venner, der spillede den bedste kamp. 

- Det ved jeg ikke. Mike filmer sig til et straffespark, og jeg laver en assist. Så den står vel 1-1, tænker jeg, siger Wass med et stort smil og fortsætter:

- Det kan diskuteres, om der var straffe. Han syntes selv, at der var straffe. Men det var bare godt lavet af ham. Jeg tror faktisk, at det var første gang, at vi har spillet mod hinanden. Så det var en fed oplevelse, afslutter Wass. 

Daniel Wass har spillet 226 kampe for de blågule, mens Mike Jensen nåede 163.

Wass satte også ord på sin kontraktsituation i Brøndby. Det kan du læse mere om her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

HBK

2 - 0

AAF

50'
10
Tobias Thomsen
Mål
58'
20
Tobias Thomsen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce