Javier 'Chicharito' Hernandez forlod europæisk fodbold i 2020.
Siden har han repræsenteret LA Galaxy i den amerikanske MLS, men nu tyder det altså på, at han er på vej tilbage, til hvor det hele begyndte i 2006 - nemlig hjemlandet Mexico.
Her startede den mexicanske hurtigløber sin professionelle karriere i hjemlandsklubben Chivas, og da han skiftede til Englang og Manchester United i 2010, slog han fast, at han ville slutte karrieren, hvor den startrede.
Nu menes mediet ESPN at vide, at den 35-årige spydspids er på vej til at gøre det lovede comeback i Mexico, efter kontrakten med LA Galaxy er udløbet.
Chicharito har eftersigende tilkendegivet over for Chivas' præsident, Amaury Vergara, at han er klar til at vende tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der er dog, ligeledes ifølge ESPN, et par ting, som kan komme i vejen.
Først og fremmest skal parterne have det kontraktuelle på plads, men Chicharito skulle eftersigende også holde et vågent øje med interesserede klubber fra Championship.
Mexicanerens to børn bor nemlig i England, hvorfor det menes at have angriberens interesse.
I de ti år den tidligere mexicanske landsholdsangriber med 52 mål i 109 landskampe spillede i Europa, repræsenterede han foruden Manchester United også Real Madrid, Bayer Leverkusen, West Ham og Sevilla, inden turen altså gik til MLS.

CD Chivas USA
LA Galaxy
Liga MX


































