Norge Eliteserien -Bekræftet: Jacob Steen Christensen skifter til Molde
2025-09-01 18:00:59
Foto: Molde IF

Bekræftet: Jacob Steen Christensen skifter til Molde

Molde bekræfter, at man har købt danske Jacob Steen Christensen i FC Köln, som Bold tidligere på dagen kunne afsløre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

WOL

3 - 3

FCK

Jacob Steen Christensen vender hjem til Skandinavien, men drager til Norge.

Bold kunne tidligere mandag beskrive, at den danske midtbanespiller havde bestået sit lægetjek og var på plads i Molde.

Det bekræfter klubberne på deres hjemmesider mandag aften, og det glæder danskeren.

- Jeg kommer fra et par hårde år med skader, og jeg følte, at jeg havde brug for et miljø, hvor jeg kunne spille en masse fodbold. Planen Molde har præsenteret mig for, klubbens historie og ambitioner, snakkede virkelig til mig, siger han til klubbens hjemmeside.

Jacob Steen Christensen tilbragte mange år i FC Nordsjælland, før han tog skridtet til Tyskland, hvor Köln stod klar med en kontrakt.

Nu skal han prøve sig af i Eliteserien for Molde, der tidligere mandag solgte Markus Kaasa til AaB.

Molde har tidligere på vinduet sendt Mads Enggård på leje i Vejle, og det har altså banet vejen for 24-årige 'Jaxe'.

Det blev på grund af skader kun til otte kampe i Köln for den danske midtbanespiller.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 3. runde

FT

WOL

3 - 3

FCK

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce