Nikita Haikin er tilbage i Bodø/Glimt blot to måneder efter, han forlod klubben til fordel for Bristol City.
Eliteserien-klubben bekræfter Haikins hjemkomst på sin hjemmeside tirsdag aften.
Her fremgår det, at den 27-årige målmand har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig til sommeren 2026.
Over for TV 2 Norge forklarer Haikin, hvorfor han efter kun to måneder i England allerede er tilbage i Bodø/Glimt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg måtte tage et valg, som var det bedste for mig og min karriere. Jeg er vældig glad for at være tilbage.
- Der var ikke noget, der gik galt i England. Jeg nød oplevelsen, men jeg så ikke nogen fremtid der. Jeg rykkede mig ikke, og jeg savnede presset, siger Haikin.
Nikita Haikin kom slet ikke i aktion for Bristol City, hvor han havde kontrakt frem til slutningen af indeværende sæson.
Ifølge Nettavisen blev russeren enig med Bristol om at ophæve kontrakten.