


Bodø/Glimt åbnede deres første sæsonkamp i Eliteserien efter europæisk eventyr i Champions League.
Holdet var indtil mandag det eneste i ligaen, som endnu ikke havde været i aktion.
Kjetil Knudsens mandskab startede sæsonen med tre sikre point efter en 3-0-sejr over Kristiansund.
Udeholdet kom først foran ved et mål af forsvarsspilleren Fredrik Bjorkan, før danske Kasper Høgh stjal showet i en anderledes rolle.
Den danske angriber stod for to oplæg, da Bodø/Glimt scorede til både 2-0 og 3-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 77 minutter blev Høgh skiftet ud til fordel for det danske stortalent Mikkel Bro Hansen.
Fælles for de to danskere er, at de begge imponerede under seneste landsholdssamling. Bro Hansen scorede for U17 og var med til at sikre VM-billetten, mens Høgh stod bag det afgørende danske mål, der sendte kampen i straffekonkurrence.
Glimt møder Viking i næste Eliteserien-runde.
Det er samme mandskab, som vippede Bodø/Glimt fra tronen og vandt mesterskabet i sidste sæson.


Bodø/Glimt
Kristiansund BK
Norge Eliteserien

































