Et nyt eventyr ser ud til at være lige om hjørnet for Mads Kikkenborg.
For et skifte fra Anderlecht til Molde er tæt på at blive en realitet. Formentlig allerede i denne uge bliver aftalen bekræftet, når de sidste detaljer endeligt falder på plads.
For to år siden skiftede Mads Kikkenborg til Anderlecht efter et storslået efterår for Lyngby, hvor han havde leveret toppræstationer på stribe.
Men opholdet i den belgiske storklub blev aldrig, hvad han havde drømt om.
I det første halvår stod han i skyggen af Kasper Schmeichel og siden har han haft svært ved at få et gennembrud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her har Colin Coosemans været førstemålmand i Anderlecht de seneste sæsoner.
På to år er det blot blevet til to kampe for Anderlecht i den bedste belgiske fodboldrække.
Mads Kikkenborg blev solgt fra Lyngby til Anderlecht i januar 2024 for en pris i omegnen af 10 mio. kr.
Nu skal den 26-årige keeper med en fortid i Esbjerg have karrieren tilbage på sporet i Molde.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Molde er en af de større, norske klubber, men han kommer samtidig til en klub, der havde en meget skuffende sæson, hvor holdet sluttede på tiendepladsen i ligaen. Blot otte point fra nedrykningsstregen.
Sæsonen forinden skuffede klubben også og stod uden for europæisk fodbold.
Per-Mathias Høgsmo blev fyret i september. Martin Falk er interim træner i Molde frem til Sindre Tjelmeland tiltræder som cheftræner senest til maj. Lige nu er han assistent for Niels Frederiksen i Lech Poznan.
Den norske liga indledes først 14. marts.

Norge Eliteserien



































