

Rosenborg er inde i en fortrinlig stime i Eliteserien, hvor de sidste fire kampe har budt på tre sejre til Trondheim-klubben.
Efter et nederlag til Brann i sidste weekend, skulle danskerklubben tilbage på ret køl due mod Lillestrøm.
Det kom man - og det kan man takke klubbens danske islæt for.
Først var det 21-årige Noah Sahsah, som på forarbejde af Amin Chiakha bragede bolden flot i det lange hjørne til 1-0 med et hårdt, fladt vristspark, som målmanden intet kunne stille op overfor.
I anden halvleg kom Chiakha så selv på tavlen, da Mads Bomholt efter flot soloarbejde ramte den tidligere FCK'er med en cutbackaflevering, som han førstegangsafsluttede i mål.
Her skulle Pontus Dahlberg have gjort det bedre.
Rosenborg spiller sig op i den øverste halvdel af tabellen med sejren, mens Lillestrøm taber terræn i subtoppen.


Rosenborg
Lillestrøm
Norge Eliteserien




































