2026-05-09 09:00:00

Norsk pokalbrag venter: Det er noget helt særligt

Brann-assistenten Jonathan Hartmann glæder sig til lørdagens norske pokalfinale mod Bodø/Glimt, hvor både en titel og en europæisk plads er på spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - Final. runde

FT

BOD

7 - 5

BRA

Stemningen var elektrisk, da den norske traditionsklub SK Brann for tre år siden nappede en overraskende pokaltitel.

Nu står klubben med muligheden for at genskabe øjeblikket.

Lørdag aften går mandskabet ind til den norske pokalfinale som underdogs, når de står over for mægtige Bodø/Glimt.

Denne gang bliver det med trænerduoen Freyr Alexandersson og Jonathan Hartmann på sidelinjen, og sidstnævnte glæder sig til det, der venter i Oslo.

Det fortæller han til Bold forud for braget.

- Det bliver en rigtig stor kamp – både for klubben og for mig personligt. Jeg glæder mig helt vildt til at spille på et stort Ullevaal foran Brann-tilhængerne.

- Jeg har set billeder og videoer fra finalen for tre år siden, og det var nogle sindssyge scener. Hele stemningen og viben omkring en pokalfinale er bare noget helt særligt, lyder det fra Jonathan Hartmann.

221742
Jonathan Hartmann og Freyr Alexandersson står med muligheden for at vinde den norske pokaltitel lørdag aften. Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Europæisk momentum
Det er godt halvandet år siden, at den danske assistent tog med Freyr Alexandersson til Bergen efter ophold i Lyngby Boldklub og belgiske Kortrijk.

I den periode har Brann blandt andet været en del af en succesfuld Europa League-kampagne, og det er netop en europæisk plads, der er på spil lørdag aften.

- For klubben betyder det utrolig meget. Det er selvfølgelig en chance for at vinde en titel, og det er det altoverskyggende.

- Men samtidig giver det en bedre mulighed for at kvalificere sig til Europa. Vi er i gang med at tage nogle skridt som klub, og det handler også om at skabe et europæisk momentum.

I denne sæson formåede Brann at gå videre fra ligafasen, og nu øjner klubben en gylden mulighed for at følge op på det via en pokaltriumf.

Jonathan Hartmann er dog godt klar over, at der venter en kæmpe udfordring på Ullevaal Stadion.

- Det er en topmodstander - måske Skandinaviens stærkeste hold. Men hvis man vil stå som vinder af det hele, skal man også slå de bedste – og det får vi muligheden for nu.

- Jeg synes, det er en fantastisk anledning til at vise hele fodbold-Norge, hvad vi har i os. Den intensitet, kraft og power, vi kan spille med. Vi ved også, hvad vi selv er gjort af, og det skal vi vise i pokalfinalen. Der skal bare være fuld gas, når fløjten lyder.

Pokalfinalen mellem Bodø/Glimt og SK Brann spilles på Ullevaal Stadion i Oslo klokken 18.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - Final. runde

FT

BOD

7 - 5

BRA

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce