Efter fem år i Vålerenga rykker Janni Thomsen over Atlanten.
Fredag skriver den norske klub på sin hjemmeside, at man har solgt den danske landsholdsspiller til Utah Royals for et rekordbeløb.
Den 25-årige kant havde kontraktudløb om fire måneder.
I den amerikanske klub har hun sat sin signatur på en toårig aftale, lyder det på Utahs hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den amerikanske klub spiller med i den bedste nationale række, National Women's Soccer League.
Thomsen har de seneste år været en stor profil på kvindelandsholdet og kom på tavlen i sejren over Italien for et par uger siden.
Hun har båret anførerbindet i Vålerenga siden starten af 2024-sæsonen.

Vålerenga
Toppserien



































