Clement Bischoff er efter alt at dømme fortid i RB Salzburg.
Søndag aften lyder det i hvert fald fra Voetbal International, at den 20-årige dansker skifter på en lejeaftale til NEC Nijmegen.
Klubben fra Æresdivisionen har også sikret sig en købsoption på den tidligere Brøndby-profil, lyder det fra det hollandske medie.
I skrivende stund skulle der blot mangle et lægetjek, før den unge dansker bliver præsenteret i Nijmegen, der i denne sæson skal spille Champions League-kvalifikation.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bischoff står blot noteret for 24 optrædener i Salzburg, som sidste sommer købte ham på den københavnske vestegn.
Det findes der en ganske naturlig forklaring på.
I april blev han således smidt af holdet i den østrigske storklub på grund af disciplinære årsager, og derfor måtte danskeren kun træne med FC Liefering.
Bischoff er siden blevet taget til nåde, men nu ligner det alligevel et brud med Red Bull-klubben.

Nijmegen
Salzburg
Bundesliga




































