Tonni Adamsen er onsdag blevet præsenteret i Rapid Wien, hvor han i første omgang har skrevet under på en aftale frem til 2028.
Den nu tidliere Silkeborg-angriber havde dog flere andre muligheder, fortæller den østrigske klubs sportsdirektør, Markus Katzer.
- Jeg er meget glad for, at vi tidligt kunne blive enige med Tonni Adamsen. Han var helt klart en ønskespiller for os.
- Men på grund af sine stabile og stærke præstationer gennem de seneste år havde han også flere andre attraktive muligheder for sin fremtid.
- Det er helt sikkert en fordel, at vores træner Johannes Hoff Thorup har fulgt spilleren i flere år og kender hans kvaliteter særdeles godt.
- Han ønskede også meget gerne at hente Adamsen, og derfor er det ekstra glædeligt, at vi nu kan byde endnu en rutineret, målfarlig og karakterstærk angriber velkommen i truppen, lyder det.
Tonni Adamsen scorede i den forgangne sæson i alt 19 mål i 37 kampe for Silkeborg.


Silkeborg IF
Rapid Wien
Bundesliga
































