2025-05-21 21:33:47

Brøndby besejret: FCN tog U19-pokalen

FC Nordsjælland U19 er pokalmestre i øst efter en hæsblæsende finalesejr over Brøndby. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

U19 Ligaen - 26. runde

FT

BIF

1 - 0

FCN

Den danske U19-pokalfinale i øst løb onsdag af stablen, og her var det Brøndby og FC Nordsjælland, der tørnede sammen på Brøndby Stadion. 

Det startede bedst for gæsterne fra Farum, da Hjalte Boe Rasmussen, som blev hentet hos OB i februar, scorede til 1-0. 

Kort inden pausefløjt fandt Brøndby dog en udligning, da André Escobar blev spillet fri i feltet og lossede ‘’hjemmeholdet’’ på omgangshøjde. Det skriver 3point.dk.

Stillingen holdt til pausefløjt og faktisk også helt indtil ti minutter før tid, hvor Rasmus Lynder, der havde fundet vej til bagerste stolpe fra sin plads som venstreback, satte indersiden på og bragte Brøndby på vej mod titlen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Brøndby besejret: FCN tog U19-pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Føringen holdt dog kun i fem minutter, for så kom Nordsjælland på 2-2 efter et strålende frisparksmål fra Malte Heyde. 

I U19-regi forløber pokalfinalen således, at det hele skal afgøres efter straffesparkskonkurrence i tilfælde af uafgjort, og her var Nordsjælland skarpest og vandt med 5-4 efter hele fem brændte forsøg i alt. Kampens begivenheder fremgår af fanmediet 3point.dk.

Således måtte Brøndby tage til takke med sølvmedaljer i egen baghave, mens FC Nordsjælland kan kalde sig pokalmestre for U19 i øst. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

U19 Ligaen - 26. runde

FT

BIF

1 - 0

FCN

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce