2022-08-31 10:05:36

Frem møder SL-hold: Tidl. AGF-talent har en plan

Mathias Bonde, der har en fortid i blandt andet AGF, siger til bold.dk, at stor kynisme og defensiv struktur bliver nøglen til en Frem-sejr over FC Nordsjælland i pokalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 29. runde

FT

FRE

3 - 0

SKI

67'
10
Isak Tånnander
Mål
75'
20
Rasmus Louie Larsen
Mål
86'
30
Salieu Drammeh
Mål

Onsdag aften venter der en stor opgave for 2. divisionsmandskabet Frem, når 3F Superliga-topholdet FC Nordsjælland gæster Valby Stadion i pokalens anden runde. 

Frem-profilen Mathias Bonde, der har en fortid i FCK, AGF, PSV og OB, siger til bold.dk, at mange ting skal gå op i en højere enhed, hvis 2. divisionsmandskabet skal tage fusen på Superliga-klubben. 

Kynisme, effektivitet og defensiv struktur bliver essentielt, hvis det skal blive til storjubel blandt hjemmeholdets fans onsdag aften.

- Jeg tror, at vi skal have fokus på, hvornår vi skal slå til. I en kamp mod FC Nordsjælland kommer vi nok ikke til at vælte os i chancer. Det handler om at være bevidst om, hvornår vi har en mulighed, og så skal vi være kyniske og effektive. 

- Så handler det om at have en god defensiv struktur, så vi kan lukke ned for mange af deres hurtige spillere og boldomgange. Det kan godt være, at det bliver den kamp, hvor vi slår rekord for flest gule kort, for vi skal nok have lukket nogle af deres omstillinger ned. Det har de nok også fokus på for at ødelægge kampen for os, siger Mathias Bonde til bold.dk. 

FC Nordsjælland har stor kvalitet

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Frem møder SL-hold: Tidl. AGF-talent har en plan
Foto: Frem

24-årige Bonde har dog stor respekt for FC Nordsjælland, der lige nu topper 3F Superligaen efter en sejr over FC København. Frem-profilen mener, at det ikke er en tilfældighed.

- Jeg tror, at det bliver sæsonens hidtil sværeste opgave, men det er også forventeligt. FC Nordsjælland ligger i toppen af Superligaen, og det, synes jeg, er rimelig berettiget med deres sejr over FCK. 

- Nogle kan snakke om, at det er begynderheld, og at de andre hold ikke er kommet godt fra start, men jeg tror, at det munder ud i, at det er et hold, der er fyldt med kvalitet, og der er masser af unge, der sprudler også i den bedste række i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det bliver en enorm svær opgave for os. 

Tror du, at de mange Frem-fans kan være med til at give jer nogle ekstra procenter?

- Ja, ingen tvivl om det. En stor del af vores motivation for at spille kommer også igennem vores fans. De kommer med den stemning, som vi spillere har brug for nede på banen. I en kamp, hvor vi er underdogs, er det også vigtigt med opbakning fra lægterne, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kommer vi til at få. 

- Der kommer et hav af mennesker, som forventer at se en god fight og et Frem-hold, som bare sparker røv og gør deres bedste, så skal de også gøre deres bedste for at give os den støtte, som vi har brug for, som kan give de ekstra procenter.

I det seneste opgør tabte Frem med hele 0-6 til AB i 2. division, og Bonde mener, at spillerne skylder de passionerede fans en stor fighterindsats mod FC Nordsjælland. 

Midtbanespilleren tror også, at Frem kan gøre det svært for Superliga-topholdet, hvis alt går op i en højere enhed. 

- Hvis vi spiller op til vores bedste og viser den kvalitet, som vi har, så kan vi også godt lave en overraskelse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi sagtens kan byde dem op til dans. De skal ikke tro, at de kommer til Valby Idrætspark og får den nemmeste kamp og kommer videre, tværtimod. Vi byder dem op til dans. Vi skal give dem noget at kæmpe for, og så kan alt ske. Jeg tror også, at alle de andre tror på, at vi kan lave et eller andet, siger Mathias Bonde til bold.dk. 

bold.dk kommer til at være til stede på Valby Stadion for at dække pokalopgøret. Du kan læse meget mere om opgøret efter slutfløjt. Kampstart er klokken 18.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 29. runde

FT

FRE

3 - 0

SKI

67'
10
Isak Tånnander
Mål
75'
20
Rasmus Louie Larsen
Mål
86'
30
Salieu Drammeh
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce