Hobro IK står over for en svær opgave onsdag.
I Oddset Pokalen kommer FC København på besøg.
Hobros nuværende direktør, Mads Justesen, der selv nåede at spille 340 førsteholdskampe for klubben, ser frem til aftenens kamp, hvor det kilder lidt ekstra i maven.
- Vi havde nogle små udfordringer i aftes på banen, så vi gik herude, og lige da jeg gik på banen, så tænkte jeg: 'Hold kæft jeg gad godt spille i morgen (onsdag, red.)', siger Justesen med et grin til Bold.
- Så ja, det er da en af de dage, men jeg husker også det arbejde, der ligger bag at blive klar til sådan en kamp.
Justesen har dog også en større tro på sine spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg spiller, så har vi i hvert fald ikke en chance.
Dammarks største klub
Mads Justesen har store minder i bagagen, når det kommer til møder med FCK.
Blandt andet i 2014, hvor oprykkerne fra Hobro dengang slog FCK med 3-0 i Parken.
- Det er ikke en kamp, jeg har snakket med holdet om. Men jeg bliver ofte mindet om det, når jeg møder forskellige mennesker. Det er noget, jeg husker med glæde.
- Vi ser frem til kampen med glæde og spænding i aften. Det er stort at møde Danmarks største klub og byde dem velkommen til lille Hobro.
- Det bliver en god oplevelse for os alle sammen.
Direktøren sætter også ord på billetsalget og den sikkerhed, der skal være på plads til sådan en kamp.
- Udebaneafsnittet er ikke udsolgt. Der er stadig en del pladser tilbage.

Foto: ihobro.dk
- Vi har lidt ekstra sikkerhed, men det er ikke usædvanligt. Vi har haft FCK på besøg mange gange, og vi forventer ikke noget specielt.
- Vi forsøger at gøre det på den måde, som vi altid vil gøre.
For Mads Justesen at se skal der noget ekstra til, hvis Hobro skal sikre sig en plads i næste runde.
- Der skal en overpræstation til, og så skal de underpræstere. Sol og vind skal gå vores vej, men vi drømmer om det (at gå videre, red.).
- Vi håber, at vi kan skabe en fed aften på DS Arena.
Kampen bliver fløjtet i gang klokken 17:45.


FC København
Hobro
Oddset Pokalen




































