2025-05-08 20:55:42

Langt færre tilskuere i Herning: Kan pokalfinalen flyttes?

Flere fans diskuterer, om pokalfinalen mellem Silkeborg og FCK kan rykkes til Parken, og spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, hvis klubberne bakker op.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

SIF

1 - 0

SØN

Hvor skal den danske pokalfinale spilles?

Det spørgsmål har været oppe i luften i de seneste uger.

Brøndby Stadion har hele tiden været planen, men da Divisionsforeningen for en måned siden meldte ud, var det kun tre af fire mulige finaler, der skulle spilles på Vestegnen.

Skulle det ende med Silkeborg-FC København, vil den blive rykket til MCH Arena af sikkerhedsmæssige hensyn, lød det.

Og nu er vi netop endt med det pågældende scenarie med SIF og FCK klar til finalen.

Flere fans har allerede siden Silkeborgs triumf onsdag aften diskuteret, om finalen kunne flyttes til Parken, hvis begge klubber ellers ønsker det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Langt færre tilskuere i Herning: Kan pokalfinalen flyttes?
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På MCH Arena vil begge klubber kunne få i omegnen af 5.000 billetter, mens det i nationalarenaen ville kunne være nærmere 17.000 til hver klub.

Silkeborg havde for et år siden 12.000 egne fans til finalen mod AGF, der havde 22.000 med.

Det er Divisionsforeningen, der står for planlægning og afvikling, og Bold har torsdag aften spurgt direktør Claus Thomsen, om det er mejslet i sten, at en finale mellem Silkeborg og FCK skal spilles i Herning, eller om det på nogen måde kan ændres, hvis klubberne selv ønsker det.

- Vi har meldt ud, hvor finalen skal spilles i de mulige scenarier. Det er der ikke ændret ved, svarer Claus Thomsen.

Det ER der ikke ændret ved, men KAN der blive ændret ved det?

- Jeg må henvise til mit svar ovenfor.

De to finalister og Divisionsforeningen mødes efter planen fredag formiddag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

SIF

1 - 0

SØN

Annonce

42 kommentarer

Se kommentarer
Annonce