2024-10-02 09:58:00

Lumb begræder pokal-drama: Synd for beboerne i Holbæk

Michael Lumb spiller for Holbæk B&I. Han fortæller til Bold, at han er ærgerlig over, at klubben valgte at sælge sin hjemmebanefordel til Silkeborg IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 10. runde

FT

HBK

0 - 1

HBI

Holbæk B&I har været i fokus de seneste dage.

Det skyldes, at 3. divisionsklubben er havnet i et stort pokaldrama, hvor man har valgt at sælge sin hjemmebanefordel til Silkeborg IF i næste runde.

Den beslutning tjener Holbæk bedre, da det vil give dem bedre økonomiske muligheder, har Holbæk B&I-formand Allan Markussen tidligere fortalt til Bold.

Sagen tog så en ny drejning, da rettighedshaveren Viaplay efterfølgende besluttede, at man dropper at vise kampen, da der ikke længere er en sportslig værdi.

Tilbage står Holbæk-spillerne, som nu hverken skal spille foran venner og familie i Holbæk eller i tv'et.

I truppen finder man Michael Lumb, og den tidligere Superliga-veteran er ikke tilfreds.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Lumb begræder pokal-drama: Synd for beboerne i Holbæk
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Jeg synes helt personligt, at det er pisseærgerligt, at vi rykker kampen til Silkeborg. Når jeg hører det interview med Jacob Neestrup, er jeg enig. Det er en del af charmen ved fodbold, at de mindre hold får en fordel.

- Når man kommer ud på de små stadions rundt omkring, hvor banen ikke er lige så god i Superligaen, mens at man undervurderer de mindre hold en smule. Her er der en lille chance for en pokaloverraskelse.

- Når vi rykker vores kamp til Silkeborg, gør vi det markant sværere for os. Det lille håb, som vi ville have ved at spille hjemme, forringer vi i hvert fald i den grad, siger Michael Lumb til Bold.

Hvordan har du det med, at økonomien er vigtigere end chancen for at skabe en sensation?

- Det er jo ærgerligt. I min tid har det været en del af charmen at komme ud til de her kampe, hvor der altid vil være mulighed for en overraskelse. Det har vi set flere gange bare i denne sæson.

- Nu ved jeg ikke, hvad det ville koste Holbæk at afvikle kampen, så det vil jeg ikke udtale mig om. Men sportsligt er det ærgerligt, at kampen er blevet flyttet til Silkeborg.

Viaplay siger fra
Der bliver altså ingen pokalfest i Holbæk.

Det bliver også svært for Holbæks fans at følge kampen på tv, da den slet ikke bliver vist.

Hvad tænker du om, at Viaplay har droppet kampen, da der ikke er nogen sportslig værdi længere?

- Jeg synes, det er ærgerligt. Uanset om vi skal spille i Holbæk eller i Silkeborg, synes jeg stadig, at det er ærgerligt, at man ikke viser kampen. Der er stadig mulighed for, at vi kan lave overraskelsen. 

Lumb tilføjer desuden, at det er nedtrykkende at høre, at en rettighedshaver på den måde ser ned på en klub som Holbæk.

- Vi har præsteret godt i den her sæson i 3. division, og derfor synes jeg også, at der stadig er en mulighed for at kunne lave en overraskelse. Det er ærgerligt, at de ikke viser kampen.

Synd for hele Holbæk
Michael Lumb er blevet 36 år og kan se tilbage på en karriere med store oplevelser og flere titler.

Sådan er det dog ikke i resten af Holbæk-truppen, hvor flere spillere nu misser muligheden for at vise sig frem foran venner og familie på den store scene.

Det er kun med til at gøre beslutningen mere ærgerlig, mener Lumb.

- Det er synd for Holbæk og beboerne i Holbæk Kommune, som havde tænkt sig at tage ind og se den her fodboldkamp. Min familie ville også gerne have set kampen i Holbæk.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Det er ikke muligt nu, og at man ikke engang kan se den på tv, er sindssygt ærgerligt. Det er jo en stor kamp for Holbæk og os spillere.

Lumb har dog ikke smidt håndklædet i ringen, da han stadig tror på succes i David i duellen mod Goliath på JYSK Park. 

- Det bliver sindssygt svært at skulle tage derover og levere en præstation, der er nok til at slå Silkeborg ud. Vi tror selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre, fordi vi har set større pokaloverraskelser før.

- Det er selvfølgelig blevet svære nu, da kampen er rykket til Silkeborg, men vi tror på det, afslutter Michael Lumb.

Opgøret mellem Holbæk og Silkeborg spilles tirsdag den 29. oktober 20.00, og hvis man gerne vil se pokalkampen, så skal man forbi JYSK Park.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 10. runde

FT

HBK

0 - 1

HBI

Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce