2025-10-30 15:01:09

Randers-keeper: Det frustrerer mig helt vildt

Randers FC blev ekspederet ud af Oddset Pokalen onsdag aften til Esbjerg fB fra Betinia Ligaen, og det ærgrer i den grad Jannich Storch, der stod i Randers-målet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

VFF

3 - 2

RAN

Det var på papiret en god lodtrækning for Randers FC i Oddset Pokalen.

Men Esbjerg fB endte med at blive for stor en mundfuld for kronjyderne.

Det var godt nok en tæt affære, men i sidste ende kunne vestjyderne booke billetterne til kvartfinalerne efter straffesparkskonkurrence.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Randers-keeper: Det frustrerer mig helt vildt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det var Jannich Storch, som stod imellem stængerne for Randers onsdag, og det frustrerer ham, at det ikke kunne blive til et avancement.

- Det er en rigtig ærgerlig og dårlig fornemmelse. Jeg synes ikke, det er en kamp, hvor vi skal ud i både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence for så at tabe. Vi har både spillet og mulighederne til at afgøre det i ordinær tid, og det frustrerer mig helt vildt, siger Jannich Storch til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- Det var selvfølgelig en svær bane, men det gælder jo for begge hold, så det kan man ikke bruge som undskyldning. Vi har flere 3-mod-1-situationer, et brændt straffespark og generelt masser af chancer, som vi skal eksekvere bedre.

- Det bliver en svær kamp, jo længere vi kommer hen i den. Jeg ved selv fra mine tidligere klubber, at når man spiller mod et større hold og kan holde dem fra fadet, så får man energi – og det kunne vi også mærke derude, at Esbjerg havde.

Randers FC skal i weekenden en tur til Viborg i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 14. runde

FT

VFF

3 - 2

RAN

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce