2025-12-13 21:40:23

Rasende FCK-direktør freder ’pissedygtig’ Neestrup

En ’pisseirriteret’ Sune Smith-Nielsen stillede modvilligt op til interview med pressen i kølvandet på FC Københavns 2-0-sejr over Esbjerg og bekræftede, at Jacob Neestrup stadig er træner 3. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

20'
10
Gabriel Pereira
Mål
67'
20
Viktor Dadason
Mål

FC Københavns sportsdirektør føler sig misforstået.

Sådan lyder konklusionen lørdag aften, efter Sune Smith-Nielsen modvilligt stillede op til et interview med pressen.

- Nu skal I sateme ikke misforstå noget… Det er noget mærkeligt noget, indledte den oprevne FCK-boss en spørgerunde, hvor frustrationerne over Bolds historie om Neestrups mulige afgang fra Parken var tydelige. Bold fastholder fredagens historie om FCK-trænerens fremtid.

- Jeg bliver jo pisseirriteret over at læse sådan noget der, jeg stiller op til et interview og siger de ting, der skal siges. Så begynder I at skrive sådan noget pis, men nu er jeg her. Så kan I spørge, fortsatte Sune Smith-Nielsen, inden han slog følgende fast:

- Jacob Neestrup er en rigtig, rigtig dygtig cheftræner, og vi er rigtig glade for ham i FC København, og han er træner efter den 3. januar

På spørgsmålet om, hvorvidt der bliver arbejdet på en ny cheftræner i kulissen, var sportsdirektøren ligeledes klar i mæglet.

- Overhovedet ikke. Det kunne jeg aldrig finde på. Han er pissedygtig, og han er den rigtige for FC København.

- Jeg gider ikke at kommentere på artikler, så kunne jeg ikke gøre andet. Jeg læser en tiendedel af, hvad der står i de forskellige medier. Jeg har ikke engang læst den artikel grundigt.

- Jeg kommenterer ikke på den artikel, men jeg står og fortæller på TV og nu, at jeg er rigtig, rigtig glad for FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, og han er træner den 3. januar.

Sportsdirektøren fortsatte med at italesætte de fortolkninger, som ifølge ham var hele fundamentet for historierne om Neestrups afgang ovenpå et skuffende efterår hos de danske mestre:

- Jeg kan konstatere, at der er nogle fortolkninger på det, jeg har stået og sagt, fordi man gerne vil fortolke det på den måde, og nu præciserer jeg. Jacob Neestrup er en vanvittig dygtig træner, og det er planen, at han er træner den 3. januar. Slut, lød det let omformuleret fra Smith-Nielsen. 

- Hvis jeg skulle svare på alle de ting, I skriver om spillere, der er på vej ud og ind af FC København… Det var så langt fra at være en historie, at det var noget, jeg skulle bruge tid på.

Det var ikke en langt ude historie, da Viaplay spurgte til den. Hvorfor er den så langt ude nu? 

- Jeg stiller mig op til Viaplay, der er rettighedshaver, og svarer meget, meget konkret på de her spørgsmål, og så kan jeg konstatere, at I bliver ved med at fortolke på det her, og derfor står jeg og præciserer, slutter han af.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

20'
10
Gabriel Pereira
Mål
67'
20
Viktor Dadason
Mål
Annonce

43 kommentarer

Se kommentarer
Annonce