En uventet handel er under opsejling i polsk fodbold.
Og den involverer danske Mikkel Maigaard, som i denne sæson har været en nøglespiller for Cracovia i Ekstraklasa.
30-årige Maigaard har kontraktudløb til sommer, men allerede i dette vindue kan han være fortid i klubben.
Det skyldes, at Wieczysta Krakow - som huserer i den næstbedste række - ifølge sportsmediet meczyki.pl er klar til at lægge godt 2,3 millioner kroner for danskeren.
Mikkel Maigaard er startet i samtlige ligakampe for Cracovia i indeværende sæson, så en transfer til lokalrivalerne i rækken under ville være højst uventet.
Maigaard ventes at underskrive en kontrakt med Wieczysta, som løber til sommeren 2028.


Cracovia
1. Division


































