Mathias Sauer skifter væk fra Egersunds IK efter mindre end et år i klubben.
Tirsdag aften oplyser den polske klub Gornik Zabrze, at de har købt Sauer og udstyret ham med en aftale frem til sommeren 2029.
Der er indskrevet en option på yderligere et år.
Dermed tager den tidligere AGF-spiller et stort skridt opad, da Gornik Zabrze spiller i den bedste polske række, hvor de indtager andenpladsen.
Egersunds IK holder til i Norges næstbedste række.
På holdkortet i Gornik Zabrze finder man blandt andre den legendariske offensivspiller Lukas Podolski, som i en alder af 40 år fortsat spiller fodbold.
Sauer blev i marts 2025 lejet ud fra AGF til Egersund, som siden købte ham fri.
Den 21-årige kantspiller nåede 36 kampe for Egersund, som han scorede for 12 gange, mens det blev til syv oplæg.
Velkomst! Mathias Sauer nowym zawodnikiem Górnika Zabrze! ✍️ #SAUER2029 🧵 Sprawdź nitkę ⬇️ pic.twitter.com/9IjP13hbNS
— Górnik Zabrze (@GornikZabrzeSSA) January 20, 2026


Gornik Zabrze
Egersund
Ekstraklasa




































