




Lørdag aften dannede Estadio da Luz rammen om et opgør mellem Benfica og Santa Clara.
Her var der blot spillet 20 sekunder, da Vinicius Lopes bragte de undertippede gæster i front og sendte et chok igennem hjemmepublikummet.
Alexander Bah og co. skulle derfor på jagt efter scoringer på hjemmebanen i Lissabon, og det blev da også til to af slagsen i første halvleg – sat ind af henholdsvis Kerem Akturkoglu og Florentino.
Dansk assist
I anden halvleg fortsatte Benfica med at presse på for flere scoringer, og allerede efter 47 minutter lykkedes man med at få netmaskerne til at blafre på ny. Antonio Silva steg til vejrs og stangede et hjørnespark i kassen til 3-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alexander Bah og Angel Di Maria ville dog også lege med.
Efter 58 minutters spil sendte den danske back en flot aflevering i dybden til argentineren, som på frækkeste vis chippede bolden over keeperen og gjorde det til slutresultatet 4-1.
Benfica indtager nu tredjepladsen i den bedste portugisiske række, som bliver toppet af Morten Hjulmands Sporting.

Benfica
Santa Clara
Portugal Primeira Liga



























