2026-05-15 12:00:00

Mourinho bekræfter tilbud: Vil ikke se på det

Jose Mourinho bekræfter, at han er blevet tilbudt en forlængelse i Benfica. ‘The Special One’ vil dog først kigge på det efter søndagens kamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 34. runde

FT

EST

1 - 3

BEN

Jose Mourinho bliver i disse dage meldt tæt på et opsigtsvækkende comeback på trænerbænken i Real Madrid. 

Tidligere på ugen lød det dog i portugisiske medier, at Benfica også ønsker at forlænge samarbejdet med ‘The Special One’. 

Nu bekræfter hovedpersonen, at der er landet et tilbud på bordet. 

- Ja, jeg modtog et tilbud om forlængelse fra Benfica onsdag. Tilbuddet blev sendt til min agent, men jeg ønskede hverken at se, kende til eller analysere det.  

- Det vil jeg først gøre fra søndag af, siger Mourinho på et pressemøde ifølge A Bola. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Mourinho bekræfter tilbud: Vil ikke se på det
Foto: Pedro Rocha/Reuters/Ritzau Scanpix

Benfica-chefen satte ligeledes en smule ord på den angivelige interesse fra Real Madrid. 

- Min agent var til møde med Benfica og sagde til mig: ‘Jeg har et officielt tilbud, som jeg sender til dig.’ Og jeg svarede: ‘Det vil jeg ikke have nu - send det til mig søndag.  

- Han har aldrig nævnt noget om Real Madrid, og hvis han gjorde, ville jeg sige præcis det samme. Søndag begynder jeg at tænke over det, lyder det. 

Jose Mourinho stod i spidsen for Real Madrid fra 2010 til 2013.  

Portugiseren har kontrakt med Benfica frem til sommeren 2027. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 34. runde

FT

EST

1 - 3

BEN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce