Engelsk fodbold ønsker at gøre op med taktiske pauser, når målmændene modtager behandling.
Derfor vil de engelske rækker fra 1. august begynde en forsøgsperiode, hvor man prøver at komme problemet til livs, såfremt der opnås endelig godkendelse fra International Football Association Board.
Det skriver BBC.
Helt konkret vil man se, at holdet skal fjerne en markspiller, såfremt målmanden skal modtage behandling.
Hvis en dommer signalerer, at lægestaben kan komme ind og behandle keeperen, har træneren fra det pågældende hold ti sekunder til at vælge en markspiller, der skal forlade banen i ét minut.
Hvis ingen spiller er blevet valgt på de ti sekunder, er det anføreren, som må forlade banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I den australske A-League vil man forsøge et lignende tiltag, hvor det altid er kaptajnen, der må træde uden for kridtstregerne.
Det er blevet en stigende tendens, at målmænd sætter sig for at blive behandlet, så træneren får mulighed for taktiske justeringer, men det bliver der nu gjort op med.
Allerede ved VM forsøgte man også at sætte ind over for tendensen, da det ikke var tilladt at løbe ud til det tekniske område, hvis en keeper modtog behandling.
Dog har man i England vurderet, at pauserne ved målmandsbehandling kan udnyttes af trænerne.
Der er undtagelser ved initiativet, hvor en markspiller ikke skal forlade banen. Det sker, hvis en målmand ikke har brug for lægelig behandling, hvis en målmand åbenlyst er blevet skadet og har brug for behandling, hvis en målmand bløder, og hvis en målmand er blevet udsat for en seriøs skade og skal udskiftes.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Premier League































