Bournemouth har mandag hentet forstærkning til defensiven.
Premier League-klubben henter den serbiske midtstopper Veljko Milosavljević i Røde Stjerne, og han bliver udstyret med en femårig aftale.
Den 18-årige forsvarsspiller var trods sin unge alder en del af Røde Stjernes førstehold i sidste sæson, der vandt den serbiske liga.
Nu skal han så forsøge at slå igennem i Premier League.
- Jeg er glad for, at vi har kunnet styrke vores trup med ankomsten af Veljko. Klubben er et fantastisk sted for ham at være, og hans spil vil udvikle sig yderligere under træning og vejledning fra Andoni, siger fodboldboss Tiago Pinto.
- Han er et ungt talent med erfaring på højt niveau, og han vil fortsætte sin udvikling ved dagligt at træne sammen med de erfarne midterforsvarere, vi har i klubben – Marcos Senesi, Bafodé Diakité og James Hill.
Bournemouth ligger aktuelt nummer syv i Premier League efter tre runder.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Bournemouth
Røde Stjerne
Premier League




































