Milos Kerkez rygtes kraftigt til Liverpool, og nu har Bournemouth garderet sig i tilfælde af, at handlen falder på plads.
Premier League-klubben meddeler mandag eftermiddag, at Adrien Truffert fra Rennes slutter sig til truppen.
Truffert kommer til Bournemouth på en femårig aftale, efter at han har brugt sine fem første seniorsæsoner i Ligue 1-klubben.
Den 23-årige franskmand har sine forcer på venstre back, som er samme position som Milos Kerkez, der angiveligt er meget tæt på at færddiggøre et skifte til Liverpool.
Adrien Truffert ser frem til at skrive et nyt kapitel i karrieren hos The Cherries.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle spillere har en drøm om at spille i Premier League. Det er en af de bedste og mest konkurrencedygtige ligaer i verden.
- Jeg ser frem til at teste mig selv på det her niveau, at stå over for topspillere uge efter uge og at hjælpe holdet til succes, siger Truffert ifølge Bournemouths hjemmeside.
Bournemouth betaler angiveligt en samlet pakke på omkring 13,5 mio. euro - 100 mio. kr. - for Truffert.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Rennes
Bournemouth
Premier League

































