

Manchester City skulle ud at revanchere det sene pointtab mod Chelsea i seneste runde.
Det skulle de, hvis de skulle holde trit med førerholdet fra Arsenal, som de inden onsdagens opgør var seks point bag.
Men det skulle ikke blive en let opgave hjemme mod Brighton.
Brightons Ferdi Kadioglu fik en stor chance i indledningen, da han fik en friløber mod Citys mål, men tyrkeren sendte en svag afslutning afsted.
Hjemmeholdet havde svært ved at spille sig til de store chancer og havde derfor brug for noget individuel kvalitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fik de fra Jeremy Doku, som blev nedlagt i feltet. City fik dermed tildelt et straffespark, som Erling Haaland tog sig sikkert af.
Brighton bed dog godt fra sig og i anden halvleg skulle de bringe balance i regnskabet.
Kaoru Mitoma modtog en bold på kanten og fik blandt venner og fjender sendt en flad afslutning afsted mod det fjerneste hjørne.
Bolden strøg flot ind i nettet og dermed helt lige efter en times spil.
Gæsterne var tæt på ti minutter efter, hvor de fra kort afstand ramte stolpen.
I det 80. minut skulle Erling Haaland dog få en endnu større chance, da Brighton uddelte gaver.
Bolden blev fejlagtigt spillet hen til Rayan Cherki, som lagde bolden til rette for den norske angriber, men afslutningen fra kort afstand blev læst af Bart Verbruggen i Brighton-målet.
Rayan Cherki var et friskt pust til City-mandskabet og han skabte flere gode muligheder for sig selv og sine holdkammerater mod slutningen.
Manchester City formåede dog ikke at score det nødvendige mål, og kampen endte derfor 1-1.
Dermed mistede de på ny to point i mesterskabskampen.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Manchester City
Brighton
Premier League



























