

To danskere startede inde, da Brentford søndag eftermiddag fik besøg af Nottingham Forest.
Både Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard var blevet valgt til startopstillingen, men antallet af danskere på banen blev hurtigt halveret.
Efter godt 30 minutter måtte Damsgaard udgå efter en duel, hvor han slog knæet.
Danskeren kunne selv gå fra banen, og han fik selskab af norske Kristoffer Ajer, der blev ankelskadet nærmest samtidig.
Da Damsgaard forlod banen, var Brentford bagud 0-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Igor Jesus sendte Forest foran efter et lille kvarter, da han tæmmede et afrettet indlæg med brystkassen, hvorefter han hamrede bolden i mål med en hård afslutning.
Brentford sad generelt på det meste af spillet, men godt ti minutter før tid fordoblede gæsterne alligevel føringen.
Indskiftede Taiwo Awoniyi slog til i et kontraangreb. Den stærke angriber, der havde erstattet Jesus, snød sin direkte modstander og sendte sikkert Forest foran 2-0, der også blev udfaldet af kampen.
Resultatet betyder, at Forest nu har fem point ned til nedrykningsstregen. Brentford er fortsat i top-10. Se tabellen her.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Nottingham Forest
Brentford
Premier League




































