2026-02-22 19:37:36

Deja vu: Eze gjorde det onde ved Tottenham

Eberechi Eze scorede to gange, da Arsenal søndag eftermiddag besejrede Tottenham med 4-1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

TOT

1 - 4

ARS

32'
01
Eberechi Eze
Mål
34'
11
Randal Kolo Muani
Mål
47'
12
Viktor Gyökeres
Mål
61'
13
Eberechi Eze
Mål
90'
14
Viktor Gyökeres
Mål

Søndag aften var der North London derby på menuen, da Tottenham tog imod Arsenal.

Opgøret var Igor Tudors første i spidsen for Spurs, og der var ikke spillet mange minutter før, de hvidblusede værter var tæt på at komme bagud.

Viktor Gyökeres trak ind i banen og sendte en kvalificeret afslutning afsted, men forsøget røg forbi den ene opstander. 

Det var Arsenal, der sad på det meste i kampens indledning, og de var ved flere lejligheder tæt på at bringe sig i front. 

Efter 32 minutter lykkedes det for The Gunners. 

Bukayo Saka sendte et indlæg ind i feltet til Eberechi Eze, der havde fået chancen fra start i dagens opgør. Eze ramte i første omgang bolden skidt, men i andet forsøg flugtede han bolden i kassen til 1-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Deja vu: Eze gjorde det onde ved Tottenham
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Det var ikke længe, at Arsenal fik lov til at nyde føringen. 

To minutter senere valgte Declan Rice at drible nede foran eget felt. Randal Kolo Muani tog bolden fra Arsenal-spilleren og satte i drev ind over Arsenal-feltet, inden han selv sparkede bolden i mål til 1-1. 

Trods muligheder for flere scoringer forblev stillingen 1-1 efter de første 45 minutter.

Svensk drømmestart
To minutter inden i anden halvleg bragte Arsenal sig foran på ny. 

Viktor Gyökeres modtog bolden på kanten af Tottenham-feltet, hvor han efterfølgende lagde til den rette for sig selv og hamrede den i netmaskerne til 2-1. 

Kort efter troede hjemmepublikummet, at Tottenham havde udlignet igen. Randal Kolo Muani modtog bolden i feltet og sparkede i mål, men Spurs-angriberen havde forinden puffet Gabriel i ryggen, og scoringen stod derfor ikke. 

Arsenal forsøgte med at angribe og jagte flere scoringer, og efter 61 minutter kom Eberechi Eze igen på tavlen. 

Bukayo Saka blev sendt i dybden, men han blev tacklet i afslutningsøjeblikket. Bolden havnede i stedet for fødderne af Eberechi Eze, der uden tøven kunne sende bolden i mål til 3-1. 

Eberechi Eze var i spillehumør søndag aften, og han jagtede en gentagelse af de to klubbers første møde denne sæson, hvor han noterede sig for et hattrick. 

I det 72. minut forsøgte Eze sig med et optimistisk forsøg, men afslutningen røg forbi. 

Tottenham var uhyre tæt på at reducere til 2-3 i det 84. minut, men David Raya diskede op med en kanonredning på målstregen. 

I stedet var det Arsenal, der dybt inde i overtiden kom på tavlen igen. 

Martin Ødegaard sendte Viktor Gyökeres afsted mod Spurs-feltet. Svenskeren viste stor fysisk styrke og holdt Archie Gray væk, inden han kynisk sparkede bolden i kassen til slutresultatet 4-1. 

Resultatet betyder, at Arsenal holder afstand til Manchester City på andenpladsen. 

Tottenham derimod har nu kun fire point ned til West Ham under nedrykningsstregen. 

Podcast Cover

Hård uge for Superligaen i Europa

Hattrick | Afsnit 159

Det blev til en enkelt uafgjort og tre nederlag, da FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og AGF var i aktion i de europæiske kvalifikationer i midtugen. Vi kigger på den dårlige danske uge.

Læs mere
-15:43

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

TOT

1 - 4

ARS

32'
01
Eberechi Eze
Mål
34'
11
Randal Kolo Muani
Mål
47'
12
Viktor Gyökeres
Mål
61'
13
Eberechi Eze
Mål
90'
14
Viktor Gyökeres
Mål
Annonce

54 kommentarer

Se kommentarer
Annonce