2026-01-07 23:11:49

Efter fyring: Sesko-show rakte ikke for United

Med Darren Fletcher i spidsen måtte Manchester United onsdag aften nøjes med 2-2 mod Burnley. Benjamin Sesko stod for gæsternes scoringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 21. runde

FT

BUR

2 - 2

MUN

13'
10
Ayden Heaven
Selvmål
50'
11
Benjamin Sesko
Mål
60'
12
Benjamin Sesko
Mål
66'
22
Jaidon Anthony
Mål

For første gang siden fyringen af Ruben Amorim skulle Manchester United onsdag aften i aktion, da den engelske storklub gæstede Burnley. 

Det var derfor Darren Fletcher, der stod i spidsen for det slagne United-mandskab, som lynhurtigt endte i nye problemer. 

Der var således blot spillet 12 minutter, da hjemmeholdet tog føringen og gjorde ondt værre for gæsterne. 

Bashir Humphreys modtog kuglen ude på kanten og sendte den ind i feltet, hvor en noget uheldig Ayden Heaven fik den dirigeret ind i eget net og sendte Burnley i front med 1-0.

Det var dermed op ad bakke for United, som med en sejr kunne hoppe op i Premier Leagues top-5. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Efter fyring: Sesko-show rakte ikke for United
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Men kort inde i anden halvleg formåede gæsterne at bringe balance i regnskabet.

Slovensk show
Benjamin Sesko modtog en fin stikning fra Bruno Fernandes, og så kunne sloveneren notere sig for sin tredje scoring i United-trøjen. 

Den udskældte angriber var dog ikke færdig med at få netmaskerne til at blafre på Turf Moor. 

Ti minutter senere sendte Patrick Dorgu et perfekt indlæg ind midt i feltet, hvor Sesko stod perfekt placeret og satte indersiden på bolden. 

2-1 til United, som styrede mod tre vigtige point. 

Hjemmeholdet nægtede imidlertid at give op uden kamp, og som så mange gange før formåede The Red Devils ikke at forsvare deres føring hjem. 

Seks minutter senere bragte Jaidon Anthony nemlig balance i regnskabet på smukkeste vis, da han i feltet snød et par modspillere og krøllede den ind ved fjerneste stolpe til 2-2. 

Herefter pressede United på for det vindende mål, og 18-årige Shea Lacey havde blandt andet et fortrinligt skud på tværribben. 

Det blev dog ikke til mere for Darren Fletchers tropper, som måtte nøjes med 2-2 mod Burnley. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Gør Premier League endnu sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 21. runde

FT

BUR

2 - 2

MUN

13'
10
Ayden Heaven
Selvmål
50'
11
Benjamin Sesko
Mål
60'
12
Benjamin Sesko
Mål
66'
22
Jaidon Anthony
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce