Den store tumult i slutningen af opgøret mellem Chelsea og Nottingham Forest får nu et efterspil.
Det engelske fodboldforbund, FA, har således besluttet at åbne en sag mod de to klubber på baggrund af dramaet i det 88. minut.
Det oplyser FA tirsdag eftermiddag på X.
- Begge klubber fejlede ved ikke at sikre, at deres spillere ikke opførte sig upassende og/eller provokerende omkring det 88. minut, lyder det blandt andet.
De skriver videre, at Chelsea og Nottingham Forrest har indtil 10. oktober til at forholde sig til anklagen, inden en eventuel dom lander.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tændingen var også til at føle på i søndagens Premier League-opgør på Stamford Bridge, hvor der blev uddelt hele 11 gule kort, mens James Ward-Prowse til slut trak et rødt kort.
Her gled midtbanespilleren og tog bolden med hænderne for at stoppe et lovende Chelsea-angreb.
Herefter opstod der vild tumult, og det er nu det, som begge mandskaber nu ser ud til at blive straffet for.
Opgøret endte 1-1.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Nottingham Forest
Premier League




































