




Liverpool er i krise.
De forsvarende mestre har tabt fire kampe i træk i Premier League. Det er lige så mange nederlag, som Liverpool indkasserede i turneringen i hele sidste sæson.
Lørdag aften tabte Merseyside-klubben 2-3 til Brentford, og Arne Slot kalder nederlaget for det værste og mest skuffende i sin tid.
- Jeg synes, at det er oppe med de mest skuffende nederlag i min tid i klubben.
- Man kan ikke sammenligne dem alle. Hvad der er mest bekymrende er, at vi har tabt fire kampe i træk. Det handler altid om resultater. Bagefter kan man vurdere præstationen, hvilket efter min mening i dag er den værste af de fire kampe, vi har tabt i denne sæson, siger Slot til TNT Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Liverpool kom perfekt fra land i Premier League med fem sejre i de første fem kampe. Siden da har de tabt fire i træk til Crystal Palace, Chelsea, Manchester United og senest Brentford.
Det placerer mestrene på foreløbig en sjetteplads. I næste kamp venter Aston Villa på Anfield.

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne
Hattrick | Afsnit 176Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris.
Læs mere
Liverpool
Brentford
Premier League



























