
Mads Hermansen er på ingen måde tilfreds efter West Hams kamp mod Arsenal i Premier League.
Det lignede, at West Ham havde udlignet til 1-1 dybt inde i overtiden, men efter et længere VAR-tjek valgte dommer Chris Kavanagh at annullere scoringen.
Det skyldes, at Arsenal-keeper David Raya blev generet i forbindelse med målet.
Efter kampen er Hermansen gået til tasterne for at kritisere kendelsen.
- Der er så meget vrede og frustration i os allesammen lige nu. Det er så svært at forstå. Vi bliver ved med at tro på det, vi er sammen om det hele. Stadion var igen fantastisk i dag!
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tak fordi I skubbede os frem! Der er stadig alt at spille for, skriver Mads Hermansen på Instagram.
Annulleringen kan vise sig at blive fatal for West Ham, som nu er under nedrykningsstregen i Premier League.
Man har 36 point, som er et færre end Tottenham, der dog har en kamp i hånden.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Arsenal
West Ham
Premier League




































