Hull opruster på keeperposten frem mod den nye tilværelse i Premier League.
Oprykkerne bekræfter torsdag, at klubben har købt bundrutinerede Jack Butland fri i Rangers.
Den 33-årige målmand har sat sin underskrift på en toårig kontrakt med optionen for yderligere en sæson.
Efter tre sæsoner i Skotland vender Butland således tilbage til England, og han ser frem til at konkurrere i landets bedste række på ny.
- Det er en stor udfordring og en fantastisk sæson at se frem til. Udfordringen er åbenlys, men også utrolig spændende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Premier League er verdens bedste liga, og personligt er det en fantastisk mulighed for igen at spille på den største scene. Jeg tror på, at det er det niveau, jeg hører til på, og jeg har også bevist tidligere, at jeg kan præstere der.
- Som klub står vi over for en stor udfordring i Premier League. Målet er ikke kun at overleve i ligaen, men også at nyde det og klare os så godt, som vi overhovedet kan, udtaler Butland.
Jack Butland kommer til Hull med 87 Premier League-kampe på sit CV.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
Hull
Rangers
Premier League




































