


Liverpool er tilbage på vindersporet.
Efter tre nederlag på stribe vandt den engelske storklub søndag 2-0 over West Ham i Premier League.
Alexander Isak noterede sig for sin første Premier League-kasse, da han efter en lille time sendte bolden i nettet på sin første berøring efter en præcis aflevering fra Cody Gakpo.
I kampens tillægstid lukkede Cody Gakpo kampen, da han gjorde det til 2-0.
Allerede inden scoringerne havde Liverpool godt styr på kampen, hvor Isak var tæt på at score flere gange.
Efter 21 minutter var det kun en fremragende redning fra West Ham-keeper Alphonse Areola, der sørgede for, at svenskeren ikke allerede der kom på måltavlen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Areola var igen vaks efter 40 minutter, da han afværgede en stor chance til Florian Wirtz.
Men efter en times spil gik det altså galt for West Ham, der kun var farlige på få kontramuligheder.
West Hams Lucas Paquetá fik undervejs et rødt kort, hvilket var medvirkende til, at Cody Gakpo kunne gøre det til 2-0.
2-0-sejren sender Liverpool op på 21 point, hvilket rækker til en ottendeplads i Premier League.
West Ham er nummer 17.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Liverpool
West Ham
Premier League




































