

I sidste sæson fik Igor Thiago ikke meget spilletid for Brentford, da han kun spillede 169 minutter, før han blev ramt af en alvorlig knæskade.
Men Thiago er for alvor tilbage.
Den brasilianske angriber havde inden mandagens møde mod West Ham scoret fire mål i syv Premier League-kampe. Og Thiago var naturligvis på pletten igen.
Lige inden pausen viste Thiago målnæsen frem, da han blev spillet fri i feltet af Kevin Schade og sendte et skud afsted mod mål.
Alphonse Areola, som igen vogtede målet i stedet for Mads Hermansen, fik godt nok hånden på, men bolden endte alligevel med at ryge ind i netmaskerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

1-0 til Brentford lige inden pausen, men Thiago var ikke færdig.
Dybt inde i første halvlegs tillægstid modtog Mikkel Damsgaard bolden et stykke uden for feltet og spillede den i dybden til Thiago. Han kunne så let og elegant chippe den indover Areola.
Men glæden blev kort for Damsgaard og co., da scoringen endte med at blive annulleret for en offside. Derfor var stillingen fortsat 1-0 ved pausen.
Gennem kampen viste Thiago sig konstant som en trussel, og dermed er han ved at betale for den store sum, som Brentford valgte at betale for ham.
Ifølge Transfermarkt er brasilianeren den dyreste spiller i Brentfords historie, da han kostede omkring 268 millioner kroner.
Det var dog en dansker, som endte med at lukke og slukke.
Brentfords Mathias Jensen kom ind i det 90. minut og fik dermed de sidste minutter, og det var da også nok til at gøre indtryk.
Fire minutter senere modtog danskeren bolden i West Ham-feltet og bankede den ellers resolut op i netmaskerne til slutresultatet 2-0.
West Hams krise fortsætter dermed i Premier League, hvor man er placeret næstsidst med kun fire point efter otte kampe.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
West Ham
Brentford
Premier League





































