Ibrahim Sangaré kan være på vej til Premier League.
The Athletic skriver i hvert fald, at Nottingham Forest skulle have budt på PSV Eindhoven-profilen.
Tidligere er den 25-årige defensive midtbanespiller sat i forbindelse med klubber som Chelsea, Liverpool og PSG, men nu kan det være, at han ender i en lidt mindre klub.
The Athletic skriver ikke, hvad Forest har budt på ham, men Sangarés priskilt skulle lyde på 30 millioner pund, hvilket svarer til 217 millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Midtbanespilleren fra Elfenbenskysten kom til PSV i 2021 fra franske Toulouse, og han har siden spillet 133 kampe for sin hollandske klub.
Derudover står han noteret for 31 landskampe for sit hjemland.
Sangaré har først kontraktudløb med PSV i 2027, og han forlængede sin aftale for et år siden med den hollandske klub.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Nottingham Forest
PSV Eindhoven
Premier League

































