En ny keeper er landet i Nottingham.
Nottingham Forest har netop præsenteret Stefan Ortega, som man har købt i Manchester City.
Selvom man har hentet Ortega på en permanent aftale, har parterne kun skrevet under på en kontrakt frem til resten af sæsonen.
- Stefan kommer her med fantastisk erfaring og en vindende mentalitet, efter at have været en del af et så succesfuldt hold de seneste sæsoner.
- Da det blev klart, at målmandspositionen var noget, vi skulle adressere, skilte Stefan sig straks ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han vil give stor konkurrence til vores gruppe af målmænd og vil hjælpe holdet både på og uden for banen, udtaler Edu Gaspar, som er Global Head of Football i Nottingham Forest.
33-årige Ortega kom til Manchester City i 2022 og nåede 56 kampe mellem stængerne inden skiftet til Nottingham Forest.
I Forest blev man for nylig ramt af en skade til keeper John Victor. I forvejen har Nottingham-klubben Matz Sels og Angus Gunn.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
Manchester City
Nottingham Forest
Premier League




































