




Det så smertefuldt ud, da både Robert Sanchez og Morgan Gibbs-White gik i græsset efter et grimt sammenstød i luften i Nottinghams 3-1-sejr over Chelsea.
Begge spillere måtte lade sig udskifte, og billederne har siden vist, at særligt Morgan Gibbs-White er voldsomt medtaget efter sammenstødet.
Et grimt ar med masser af sting fik instinktivt fans og eksperter til at frygte, at den engelske stjerne ikke er spilbar i skæbnekampen i Europa League semifinale-returen mellem Nottingham og Aston Villa torsdag.
Manager Vitor Pereira tror og håber på det bedste:
- Jeg tror det ikke. Jeg havde en samtale med ham, og han talte normalt - han husker alting.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det eneste er, at vi skal passe på hans ansigt og smerterne fra hans skade. Vi må se, sagde Pereira, da han på pressemødet blev spurgt, om han frygtede, at Gibbs-White kunne have en hjernerystelse.
- Jeg afventer. Jeg er ikke læge. Gibbs-White har en dyb flænge. Men han er en fighter. Han har en stærk mentalitet. Jeg håber, at vores lægestab kan gøre lidt magi og få ham i den rette tilstand.
- Jeg har sagt til ham, at han ikke behøver at heade bolden, han skal bare spille … Vi må se.
Den voldsomme syning af Morgan Gibbs-White kan ses i tweetet herunder.
Morgan Gibbs-White shared an update on Instagram after his nasty clash of heads against Chelsea 🤕 pic.twitter.com/rKdrrCTX3R
— Football on TNT Sports (@footballontnt) May 4, 2026

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Chelsea
Nottingham Forest
Premier League



































