2024-08-07 19:10:00

Premier Manager: Disse indkøb skal du holde øje med

Den nye sæson af Premier Manager er lige om hjørnet. Her tager vi et kig på de vigtigste transfers denne sommer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

FT

MUN

1 - 0

FUL

Starten på den nye sæson af Premier League nærmer sig med hastige skridt. 

En ny sæson betyder også en ny mulighed for at slå venner og bekendte i holdet.dk's udgave af Premier Manager. 

Spillet starter 16. august, så du kan stadig nå at sætte det helt perfekte hold frem mod den nye sæson. 

I denne optakt dykker vi ned i transfervinduet, hvor mange af de engelske klubber på vanlig vis har været meget aktive. Vi tager et kig på de indkøb, der er værd at holde øje med. 

Så fortvivl ej, hvis du i løbet af sommeren har misset et par af de store transfers i verdens største liga. Her forsøger vi at tage dig i hånden. 

Listen er ikke lavet ud fra de største transfers denne sommer. Den er lavet ud fra transfers, som er værd at holde et ekstra øje med i Premier Manager. 

Joshua Zirkzee, Manchester United
Den hollandske angriber er hentet til Manchester United for at konkurrere med danske Rasmus Højlund. Sidstnævnte starter sæsonen med en skade, så Zirkzee bør have gode muligheder for hurtigt at få spilletid. 

I sidste sæson noterede han sig for 12 mål og syv oplæg i 37 kampe for Bologna. 

Zirkzee kommer med et prisskilt på omkring 310 millioner kroner, så den engelske storklub ser utvivlsomt et stort potentiale i den 23-årige offensivspiller. 

Pris i Premier Manager: 4.000.000

Savinho, Manchester City
Kantspilleren stod i sidste sæson frem som en lysende stjerne, da han overraskede alt og alle sammen med Girona. Brasilianeren stod for hele 11 mål og 10 oplæg i 41 kampe hos La Liga-sensationen. 

Denne sommer har Manchester City valgt at købe ham fri, og det skal blive spændende, om den 20-årige dribler også kan levere i Premier League. 

Pris i Premier Manager: 5.500.000

Foto: Lucas Peltier/Reuters/Ritzau Scanpix

Riccardo Calafiori, Arsenal
Den italienske forsvarer gjorde sig bemærket under EM-slutrunden, hvor han fik fuld spilletid. 

Calafiori kan både spille centralt og som venstre back, så han passer godt ind i Arsenals defensiv, hvor han kan bidrage med sin kvalitet på bolden. 

The Gunners måtte denne sommer punge ud med omkring 365 millioner kroner for forsvareren, der næppe kommer til at varme bænken. 

Pris i Premier Manager: 4.500.000

Foto: Arsenal FC

Emile Smith Rowe, Fulham
Vi bliver en smule ved Arsenal ved at pege på Emile Smith Rowe. Arsenal-talentet, som de seneste år har set udviklingen gå i stå. 

Fulham har denne sommer slået transferrekord for den engelske kantspiller, da de lagde 240 millioner kroner. Beløbet kan senere stige til 300 millioner. 

Emile Smith Rowe skal forsøge at kickstarte karrieren i Fulham, og han fik en god start, da han scorede i sin uofficielle debut. 

Pris i Premier Manager: 3.000.000

Foto: Fulham

Niclas Füllkrug, West Ham
West Ham har gjort et nyt forsøg på at finde en målmaskine, og denne gang er valget faldet på rutinerede Niclas Füllkrug. 

Den tyske landsholdsangriber er købt fri af Dortmund og skal for første gang i karrieren spille klubfodbold uden for de tyske grænser. 

Füllkrug ved, hvor målet står. Det har han blandt andet bevist med sine 13 mål i 21 landskampe. 

Pris i Premier Manager: 5.000.000

Foto: West Ham

Yankubah Minteh, Brighton
For bare et år siden skiftede Yankubah Minteh fra OB til Newcastle. Den hurtige kantspiller blev med det samme sendt på lån til Feyenoord, og nu har Brighton købt ham fri. 

I testkampene har Minteh haft mål i støvlerne, så den tidligere OB-spiller bliver enormt spændende at følge i den nye sæson. 

Pris i Premier Manager: 3.000.000

Foto: James Boardman/Brighton

Jesper Lindstrøm, Everton
Den danske playmaker er én af flere nye danske spillere i Premier League forud for den nye sæson. 

Lindstrøm fandt aldrig melodien i Napoli, så nu er han blevet udlejet til Everton. 

Her skal det blive spændende, om han kan finde tilbage til sit niveau fra tidligere. Danskeren startede sit ophold godt, da han i sin uofficielle debut scorede på direkte frispark. 

Pris i Premier Manager: 4.000.000

Foto: Everton

Archie Gray, Tottenham
Den 18-årige englænder er ikke en typisk manager-spiller, da han ikke er kendt for hverken mål eller oplæg. 

Men unge Gray er et uhyre interessant navn, som denne sommer har taget turen fra Leeds til Tottenham. 

London-klubben betalte 350 millioner kroner for midtbanespilleren, som dermed også må forvente at få godt med spilletid. 

Pris i Premier Manager: 2.500.000

Foto: Tottenham

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

FT

MUN

1 - 0

FUL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce