2024-06-29 15:07:02

Rygtetid: West Ham har budt på Frendrup

Her er ugens udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

RKF

1 - 1

CLB

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

West Ham har budt på Frendrup
Tidligere lørdag kunne Gianluca Di Marzio berette, at Genoa havde afvist et stort bud på Morten Frendrup fra en unavngiven Premier League-klub.

Der er angiveligt tale om West Ham.

I hvert fald skriver Sacha Tavolieri nu, at The Hammers har fået afvist et bud på 25 millioner euro, hvilket svarer til cirka 187 millioner danske kroner.

Genoa skulle kun være interesseret i et salg, såfremt der lander et ekstraordinært tilbud på bordet, lyder det fra transferjournalisten.

Den tidligere Brøndby-mand står noteret for 89 optrædener for Serie A-klubben.

Ifølge Transfermarkt har han kontrakt frem til sommeren 2028.

Forhandlinger er brudt sammen
En transferbombe i Premier League er blevet afmonteret.

The Daily Mail skriver, at Liverpool og Newcastle har forhandlet om en mulig aftale for Anthony Gordon.

Grunden skulle være de meget omdiskuterede Profit & Sustainability-regler, da Newcastle er tvunget til at sælge spillere, inden måneden er omme.

Et muligt lægetjek kunne blive foretaget i Leipzig under EM-slutrunden, mens Jarell Quansah også var en del af forhandlingerne, lyder det.

Forhandlingerne er dog nu brudt sammen, skriver avisen. 

Det lyder også, at der er en lille chance for, at parterne igen sætter sig ved forhandlingsbordet.

Stort bud afvist på Frendrup
Morten Frendrup har gjort det forrygende i Serie A.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: West Ham har budt på Frendrup
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Og det er blevet bemærket i Premier League.

I hvert fald beretter Gianluca Di Marzio, at Genoa har afvist et stort bud fra Premier League på den danske midtbanespiller.

Ifølge transferjournalisten har en unavngiven klub således budt 25 millioner euro, hvilket svarer til knap 187 millioner kroner.

23-årige Frendrup står noteret for 89-kampe i Genoa-trøjen. Midtbanespilleren kan også skrive 93 kampe for Brøndby på sit CV.

Forud for EM-slutrunden trænede Frendrup med landsholdet, men blev ikke udtaget af Kasper Hjulmand. Han har dermed fortsat sin landsholdsdebut til gode.

Tidligere har Liverpool været meldt interesseret i danskeren.

Fenerbahce og Galatasay kæmper om Højbjerg
EM-aktuelle Pierre-Emile Højbjerg er eftertragtet på transfermarkedet.

Tottenham-spilleren får ikke meget spilletid længere, og derfor kan han være på vej videre.

Hans næste destination kan meget vel blive tyrkisk. Ifølge Sports Digitale på X, så vil både Fenerbahce og Galatasaray have fingrene i den danske profil.

Prisen på danskeren er i omegnen af 75 millioner kroner.

Angiveligt har Dortmund også interesse i Højbjerg.

FCM har modtaget bud på Charles
Charles kan meget vel være på vej videre. 

I hvert fald har FC Midtjylland modtaget et bud på midtbanespilleren, som scorede vigtige mål mod AGF og FC København i mesterskabssæsonen. 

Den brasilianske journalist Venê Casagrande skriver på X, at Corinthians har budt omkring 1,3 millioner euro for Charles. 

Det svarer til cirka 10 millioner kroner. 

Forhandlingerne skulle stadig være i gang, og Charles skulle være blevet tilbudt en fireårig kontrakt. 

Charles kom til FCM i 2021, og han står noteret for ni mål og 101 kampe for ulvene. 

Everton er brændt varm på Lindelöf
Victor Lindelöf kan være på vej væk fra Manchester United.

I hvert fald skriver talkSPORT, at Everton har set sig varm på den svenske stopper, der forlængede sin kontrakt tilbage i januar.

Ifølge mediet skulle Sean Dyche være stor fan af den 29-årige landsholdsspiller, som dog også er blevet meldt på blokken i andre klubber.

Sky Sports skrev blandt andet tidligere på måneden, at Fenerbahce var interesseret i svenskeren.

Victor Lindelöf har et år tilbage af sin kontrakt med Manchester United.

FCK lurer på Brighton-midt
Marc Leonard skal videre fra Brighton, og her er FC København en mulig destination. 

Det skriver transferjournalisten Sacha Tavolieri. 

Den 22-årige skotte har aldrig fået gennembruddet i Brighton. 

I sidste sæson var han udlejet til Northampton i League One, og nu ser det altså ud til, at han skal videre.

Udover FC København skulle der også være interesse fra en masse andre klubber. 

Leonard, som har kontraktudløb i 2025, bliver blandt andet sat i forbindelse med et skifte til MLS og Championship. 

Crystal Palace vil have Antonio Nusa
Meget tyder på, at Michael Olise snart er fortid i Crystal Palace. 

Kantspilleren er kædet heftigt sammen med en transfer til Bayern München, hvilket efterlader et hul i Palaces startellever. 

Her kommer Antonio Nusa ind i billedet. 

Den unge nordmand var tæt på at skifte til Brentford i vinters, men et dumpet lægetjek kostede turen til England. 

Nu er der meldinger fra blandt andre Fabrizio Romano om, at Crystal Palace har Nusa stående højt på listen over eventuelle Olise-afløsere. 

Den 19-årige nordmand er nyslået belgisk mester med Club Brugge.

Chelsea og Bayern jagter Barca-angriber
Marc Guiu kan være på vej væk fra Barcelona. 

Den 18-årige angriber er i hvert fald et varmt emne i storklubberne Chelsea og Bayern München, lyder det. 

Ifølge transferinfluenceren Fabrizio Romano har Chelsea overhalet Bayern, og London-klubben arbejder på at udløse Guius frikøbsklausul på syv millioner euro, hvilket svarer til godt 50 millioner danske kroner. 

Sidste uges rygter

Erik Ten Hag vil meget gerne have Rabiot
Adrien Rabiot virker til at være en ombejlet herre. 

Den franske midtbanespiller har kontraktudløb i Juventus ved udgangen af juni, og det har sat gang i rygtemøllen. 

Real Madrid har blandt andet været nævnt som en mulig destination, og nu kædes han sammen med en ny klub. 

Ifølge mediet Caughtoffside har Manchester United-træner Erik Ten Hag nemlig Adrien Rabiot allerøverst på sin ønskeliste over sommertransfers. 

Skulle handlen gå igennem, vil det være første gang Rabiot skal spille i Premier League.

FC Midtjylland henter talent fra Ecuador
FC Midtjylland skulle være tæt på at forstærke sig på midtbanen.

Lørdag aften kunne journalisten fra Reinaldo Romero fra La Red Ecuador afsløre, at midtjyderne snupper Denil Castillo hos Shakhtar Donetsk.

FC Midtjylland skulle angiveligt betale fem millioner dollars, som svarer til knap 34 millioner kroner, for at få fat på Castillos underskrift.

Den 20-årige midtbanespiller har i denne sæson været udlejet til Partizan Beograd, hvor han har spillet 15 kampe.

Sporting kræver monsterbud for at slippe Hjulmand
Morten Hjulmand er brandvarm efter de seneste præstationer for både Sporting og det danske landshold. 

Torsdag scorede han et perlemål, da Danmark spillede 1-1 mod England. 

Nu skriver transferjournalisten Ben Jacobs, at der skal store penge på bordet, hvis Hjulmand skal sælges fra Sporting denne sommer. 

Ifølge Jacobs forventer Sporting at beholde midtbanespilleren, og klubben vil kræve Hjulmands frikøbsklausul på 80 millioner indløst, hvis han skal sælges denne sommer. Det svarer til cirka 600 millioner kroner. 

Jacobs skriver videre, at storklubber som Manchester United, Tottenham, Barcelona og PSG holder øje med Hjulmand. 

FCK følger Derek Cornelius
FC København holder øje med Derek Cornelius. 

Det skriver TNT-journalisten Matthew Scianitti på X. Han melder også, at et sommerskifte kan komme på tale for forsvarsspilleren. 

26-årige Cornelius er lige nu til Copa America med Canada, men til dagligt er han på kontrakt i Malmö FF. 

Her har han været i halvandet år. I alt står han noteret for 48 kampe og seks mål for den svenske klub. 

Forsvarsspilleren har også en fortid i MLS. 

Ajax er tæt på aftale med Weghorst
På nuværende tidspunkt er Wout Weghorst i gang med at spille EM med Holland, men der sker efter sigende ting og sager i kulissen.

Ifølge transferinfluenceren Fabrizio Romano er Weghorst tæt på at forlade Burnley, og målnæsen har sat kurs mod den hollandske storklub Ajax.

Forhandlingerne mellem Weghorst og Ajax om personlige vilkår er allerede meget fremskredne, så derfor skulle begge parter være fortrøstningsfulde vedrørende en mulig aftale. 

31-årige Wout Weghorst har kontrakt med Burnley frem til næste sommer, men han har i de seneste sæsoner været udlejet flere gange. Han har senest været i Hoffenheim på en lejeaftale.

FC Midtjylland har ny spiller på plads
Det ser ud til, at FC Midtjylland snart kan præsentere en ny spiller.

Den colombianske sportsjournalist Pipe Sierra skriver i hvert fald på det sociale medie X, at midtjyderne har fået en aftale på plads med Pedro Bravo fra CD América, så han er klar til de kommende kampe i Champions League-kvalifikationen.

Pedro Bravo var i den seneste sæson udlejet til Mafra, hvor FCM fik øje på den defensive midtbanespillers kvaliteter. Her blev det til 33 kampe for columbianerens vedkommende.

Bold har tidligere kunnet fortælle, at FC Midtjylland var interesseret i at købe 19-årige Pedro Bravo. 

Så det ser ud til, at en ny spiller snart er klar til at tage Heden med storm.

United planlægger bud på spanier
Manchester United planlægger at byde på Martin Zubimendi, 

Det skriver Nacional, som mener at vide, at Erik ten Hag og co. i første omgang vil byde omkring 280 millioner kroner for Real Soceidad-spilleren. 

Det forventes dog ikke, at buddet accepteres. 

25-årige Zubimendi skulle dog have en frikøbsklausul, som gør det muligt at købe ham for cirka 373 millioner kroner. 

Den spanske midtbanespiller har været i Soceidad i hele karrieren, hvor han i alt står noteret for 188 kampe og otte mål. 

Lige nu er han til EM med Spanien. I åbningskampen mod Kroatien fik han fire minutter på banen. 

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

RKF

1 - 1

CLB

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce