



En dansker kan meget vel have sendt en anden ud af Premier League.
Søndag aften røg Mads Hermansen og West Ham meget tæt på en nedrykning, da man tabte 1-3 til Newcastle, som havde en flyvende dansker i front.
William Osula var slet ikke til at stoppe.
Efter 19 minutter var den danske landsholdsangriber første gang på pletten, da han blev sendt afsted i dybden og sikkert sendte bolden ind under Hermansen til 2-0.
Han fejrede målet ved lave en Michael Jackson-jubelscene med den velkendte handske og famøse dansetrin.

Artiklen fortsætter efter billedet

Forinden havde Nick Woltemade bragt værterne i front.
Da uret rundede 65 minutter, var Osula igen i hopla, da han sammen med Joe Willock splittede West Hams forsvar på en omstilling, og så gjorde danskeren det til 3-0.
Dermed har Osula nu scoret imponerende fem mål i de seneste seks kampe for Newcastle.
Taty Castellanos reducerede til 1-3 på en assist fra Hermansen, men målet kom alt for sent, og derfor ligner det mere og mere en nedrykning for London-klubben.
West Ham er placeret under nedrykningsstregen med 36 point. Det er to færre end Tottenham, som endda har en kamp i hånden.
Tottenham kan derfor sikre sig overlevelse og sende West Ham i Championship på tirsdag, når man møder Chelsea.

VM Morgenbriefing: Canada vandt 6-0 - men ingen jublede
Hattrick | Afsnit 111Mexico er det første hold ved VM 2026, der har sikret sig en plads i knockoutfasen efter sejren over Sydkorea.
Læs mere
Newcastle
West Ham
Premier League



































