Så er der landet en ny midtbanespiller i FC Zürich, da Bo Henriksen og co. har skrevet kontrakt med Ifeanyi Mathew, som er hentet hos Lillestrøm.
Det har FC Zürich meldt ud torsdag på deres hjemmeside.
- Ifeanyi har især imponeret os med sine konstant stærke præstationer i Lillestrøm. Hans styrker er ikke kun positionsspillet, men også spillet mod bolden.
- Han har flere gange vist, at han er en værdifuld holdspiller, som er villig til at tage ansvar. Med disse evner skal han også stabilisere vores hold yderligere, siger Head of Sport Marinko Jurendic.
Den 26-årige nigerianer nåede at spille 196 kampe for Lillestrøm, hvor han har spillet siden 2016, hvor han dog havde en kort afstikker til Osmanlispor i Tyrkiet.
I Zürich har Mathew fået en aftale frem til sommeren 2025.
Klubben valgte at præsentere Ifeanyi Mathew i video, hvor blandt andet Casemiro og Isco var med, men det var nigerianeren, som blev det rette match, som I kan se nedenfor.
— FC Zürich (@fc_zuerich) February 16, 2023


FC Zürich
Lillestrøm
Super League



































